Velgørenhed skader Afrika

charity-water-car-1

På min skole, Svendborg Gymnasium, har der i de seneste tre år, hvor jeg har gået på skolen, været en masse forskellige velgørende kampagner. Mange har haft det formål at hjælpe udviklingslande, som eksempelvis lande i Afrika.

OBS: Det er ved at være et godt stykke tid siden, at jeg har udgivet dette indlæg. Nogle af mine holdninger har ændret sig siden hen. Jeg laver muligvis en opdatering af indlægget på et tidspunkt.

I dette indlæg vil jeg forsøge, at give dig en øjenåbner og komme med mine holdninger til velgørenhed, hvilket også kaldes filantropi. Jeg vil derudover komme ind på, hvorfor jeg synes det er en dårlig ide, at eksempelvis donere tøj eller være frivillig i Afrika.

Det gør jeg, fordi at du ligesom flertallet i dag, ikke kender til den ”mørke” side af filantropi, fordi du sikkert tror, at det rent faktisk gavner, når du donerer dit tøj til Afrika, yder frivilligt arbejde i dit sabbatår eller nogle af de mange andre ting du kan gøre for at ”hjælpe” Afrika.

Jeg skriver ikke dette indlæg for, at få dig til at stoppe med at donere penge til Afrika, men for at tilføje et nyt perspektiv til dine tanker og holdninger omkring filantropi. Jeg mener ikke er en del af løsningen på fattigdomen i Afrika, men en del af problemet.

Kæmpedonationer virker ikke – det gør kun problemet værre

I de seneste 50 år har gavmilde lande på den vestlige halvkugle doneret en stor sum, på mere end 2 trillioner dollars (2.000.000.000.000 USD!), som stadigvæk stiger år efter år. Den skade de mange, mange, mange penge har gjort på Afrika er ubeskrivelig. Alt den støtte har kun gjort de fattigere endnu fattigere. Den gennemsnitlige indkomst pr. person (GDP) i Central Afrika i dag, er lavere end den var i 1980. I 1980 var GDP pr. person i Central Afrika 350 USD, i 2014 var den faldet til 333 USD. Kilde.

Medregnet inflation er GDP faktisk faldet helt ned til 230 USD pr. person i Central Afrika (Kilde: Gapminder World). Den gennemsnitlige indbygger har altså færre penge mellem hænderne i dag, end han havde i 1980. Til sammenligning har Danmark i dag en GDP pr. indbygger på lige under 60.000 USD.

Frivilligt arbejde gavner kun dig selv

I min klasse har vi for nyligt snakket om vores fremtidsplaner. Flere fra min klasse ønsker inderligt at komme til Afrika, lave frivilligt arbejde og gøre Afrika til et bedre sted. Jeg er sikker på, at alle der har en drøm om at yde frivilligt arbejde i Afrika, gør det af de bedste intentioner og med hjertet på det rette sted. Det forholder sig desværre sådan, at frivilligt arbejde i U-lande skader mere end det gavner – faktisk vil jeg gå så langt og sige, at det kun gavner den frivillige selv. Efter min mening, hører de frivillige i bl.a. Afrika til i kategorien med jordens mest egoistiske mennesker.

Frivilligt arbejde ødelægger mere end det gavner

Mange unge mennesker vil med glæde bruge 2-3 måneder af deres sabbatår i Afrika. Som eksempel bruges tiden på at undervise i engelsk på en skole, passe dyr i reservater, arbejde på et hospital, eller nogle af de mange andre tilbud for frivilligt arbejde der udbydes.

Med mindre at du er en form for superhelt med overjordiske kræfter, skal du holde dig langt, langt, langt – langt væk fra frivilligt arbejde.

Lad os tage et eksempel med frivilligt arbejde i en engelsk klasse:

I Afrika skal du undervise en 2. Klasse i Engelsk i 3 måneder – selvfølgelig frivilligt.Det der sker, når du siger ja tak til jobbet er, at der er en afrikaner, der glipper muligheden for at få jobbet. Hvorfor? – Du arbejder gratis. Hvad får dig til at tro, at der ikke er nogle kyndige afrikanske personer, der kan undervise i engelsk? Den tanke synes jeg simpelthen er så naiv og egoistisk som noget kan være.

Hvis du gerne vil til Afrika og undervise i engelsk, vil det gavne landet mere, hvis du i det mindste tog penge for det. Hvis to eller flere produkter er lige gode, vil samfundet ALTID vælge det billigste – altså den frivillige der gør det gratis.

Hvad sker der når du tager hjem? Der kommer en ny frivillig! Hvad sker der når den nye tager hjem? Der kommer endnu en ny frivillig! – Hver gang mister en afrikaner chancen for at få et job. At yde denne slags frivilligt arbejde gavner altså kun dit CV og dit eget selvværd. Derudover får du med stor sandsynlig også en fed oplevelse. Men det betaler Afrika for i sidste ende.

Hvis du har de bedste intentioner og hjertet på det rette sted, skal du ikke tilbyde din tid og hjælp gratis. Det er en direkte årsag til, at mange lande i Afrika ikke har udviklet sig i de sidste 30 år.

At yde frivilligt arbejde i Afrika er en kortsigtet strategi på et langsigtet problem – fattigdom.

Derfor ødelægger du Afrika ved at donere dit tøj

Afrika er desværre gået hen og blevet til et sted, hvor der bliver dumpet alverdens ting. Tøj, elektronik, gamle reservedele – you name it. Personer samler stadigvæk alt dette ind, under illusionen om at det hjælper. Det værste er, at de afrikanske regeringer ikke siger nej, men hele tiden beder om mere.

Har du nogensinde smidt dit gamle tøj i en container der vil blive sendt til Afrika? Det hjælper overhovedet ikke. Det er direkte negativt for Afrika, når du smider en plasticsæk fyldt med tøj ned i en container.

Hvordan kan det være en dårlig ting at sende ens brugte tøj til Afrika?

Modeindustrien i alle velfungerede lande er ENORM. Hvert år omsættes der for mange milliarder kroner i modeindustrien.

Hvor godt tror du, at det går for tøjindustrien i Afrika når der fragtes containere, fra alle de rige lande, med bla. dit brugte tøj i pendulfart derned? Hvis ikke du kan regne det ud, kan jeg afsløre, at det går jævnt dårligt for modeindustrien i Afrika.

Prøv at forstil dig, at du har en tøjbutik. En dag kommer der en fremmed mand, som åbner en tilsvarende tøjbutik lige ved siden af din. Forskellen på din butik og hans er, at han giver alt sit tøj væk gratis! Hver gang du smider et par bukser, en trøje og 10 par sokker ned i en container, reducerer du chancen for at øge væksten i Afrika.

Ifølge et studie udarbejdet i 2008, er Afrikas samlede tøjproduktion er faldet med 40%. Derudover viser studiet tilmed et fald på hele 50% i beskæftigelsen indenfor tøjindustrien, alt sammen grundet velgørenhed. Der bliver både tabt RIGTIG MANGE penge og RIGTIG MANGE arbejdspladser i en kæmpe industri bla. pga. tøjdonatoiner.

Dette citat kommer fra en afrikansk økonom, der beskriver tøjproblematikken:

“First you have destroyed these villages’ ability to be industrious and produce cotton products, and then you’re saying, ‘Can I give you a T-shirt?’ and celebrating about it? … It’s really like offering poison coated with sugar.”

James Shikwati, director of the Nairobi-based Inter Region Economic Network.

I 2010 var en ung mand fra Florida i gang med at søsætte et kæmpe projekt. Han ville donere 1 million t-shirts til Afrika. Han gik ud i medierne med det, men fik så meget kritik, at han blev nødt til at stoppe sit projekt, da han også selv indså hvor meget skade det vil påføre Afrika.

At donere tøj til Afrika er en kortsigtet strategi på et langsigtet problem – fattigdom.

Sådan skal du gøre, hvis du gerne vil hjælpe med at løse Afrikas problem

Jeg tror på, at alle mennesker vil gøre det bedste for Afrika og andre u-lande. Jeg ønsker i hvert tilfælde, at de skal komme ud af deres fattigdom. For at hjælpe Afrika på vej, skal der skabes en masse arbejdspladser i landet og der skal sælges og købes mere. Det vil være med til at skabe vækst!

Du kan sagtens hjælpe til på en god måde, hvilket sikkert hele tiden har været din plan. Men hvis du ikke ved, at det du gør er forkert, er det svært at gøre noget anderledes.

Du kan selv hjælpe Afrika på flere forskellige måder:

1. Brug en masse penge

Nu er drømmen om at være frivillig forhåbentlig borte. Men af den grund er den uforglemmelige rejse til Afrika ikke ødelagt. Du kan stadigvæk godt tage til Afrika og yde hjælp, som rent faktisk virker – nemlig ved at rejse rundt i landet og bruge en masse penge. Det lyder som en mærkelig ide, men ved at pumpe penge ind i lokalsamfundet, hjælper du landet – du er med til at øge produktionen.

2. Start din egen virksomhed

Hvis du gerne vil tage skridtet videre og VIRKELIG hjælpe landet, på en måde du kan være stolt over, skal du starte din egen virksomhed. Find en niche som du er god til, og start en virksomhed.

Hvis du eksempelvis er god til at bage, kan du starte et bageri. Her kan du skabe arbejdspladser og ansætte lokale. Den gennemsnitlige Afrikaner skal have mellem 1-2 dollar om dagen. Det er for de fleste ikke et betydeligt greb i lommen. Ved at ansætte 2-3 afrikanere, er du DIREKTE med til at sætte gang i økonomien hos den enkelte og derved øge forbruget samt produktionen. Hvis du rent faktisk vil hjælpe, er det en rigtig god løsning. Den kræver en del mere af dig end blot at donere en masse penge, men jeg vil love dig, at du aldrig vil glemme det.

Hvis ikke du ved, hvad du er god til, så rejs til Afrika, og lyt til de lokale. Vesten gør mange ting i Afrika til problemer, uden at lytte specielt meget til Afrikanerne selv. Derfor skal du lytte til, hvad de har at fortælle, hvilke problemer de har og hvad du kan gøre for at hjælpe. Start en virksomhed der løser et af deres problemer og gør det sammen med de lokale. Hvis jeg nogensinde får chancen for at tage til Afrika, vil jeg kaste mig ud i et projekt som dette. At komme ud af comfortzonen i et forsøg på at give nogle mennesker en bedre hverdag – ja det vil være stort.

Jacquline Novogratz fortæller om denne tilgang til bekæmpelsen af fattigdommen i Afrika i denne Tedtalk.

3. Lån penge til Afrikanere der vil starte egen virksomhed

En tredje mulighed er organisationen Kiva. Denne benytter jeg selv, og hvis du plejer at donere penge til Røde Kors, er det her lige en løsning for dig. Her yder du nemlig mikrolån til Afrikanere, der vil starte deres egen virksomhed.

Det forgår sådan, at Afrikanere opretter et lån gennem et bureau, som bliver crowdfondet af mennesker over hele verden. Jeg har eksempelvis været med i et lån, hvor jeg har lånt 25 dollar til en kvinde i Kenya, der gerne ville starte et cykeltaxi firma. Med den virksomhed er hun med til at sætte gang i Afrikas økonomiske hjul, hvilket jeg herved er indirekte med til. Når mit lån til hende er tilbagebetalt, kan jeg finde en ny kandidat til et lån og låne mine penge ud igen*. Du kan læse meget mere om Kiva her (hvis du trykker på linket og opretter dig, får jeg (Gustav) et gratis lån jeg kan give til en Afrikaner).

Lånmodtagerne er super motiveret, de vil virkelig arbejde for det og er klar til at skabe en ny og bedre tilværelse.

*Der er selvfølgelig en risiko forbundet med at låne penge ud. De er en chance for, at du ikke får dine penge at se igen. Jeg har ikke oplevet det endnu.

Disclaimer: Jeg elsker Afrika og ønsker at kontinentet skal komme ud af deres problemer. Jeg tror på en bedre fremtid for Afrika. Jeg tror på, at fremtiden for Afrika ligger i alle de entreprenørers der vil skabe en fremtid hænder. Jeg tror på at de vil skabe en revolution og vende Afrika til det bedre.

Jeg har her i indlægget generaliseret både Afrika og den gennemsnitlige dansker. Lande som Egypten, Congo og Syd Afrika minder ligeså meget om hinanden som Danmark, Rusland og Brasilien.

Hvis du gerne vil høre mere omkring emnet, kan jeg varm anbefale den her TEDtalk af Ernesto Sirolli.

Hvis du virkelig vil undersøge sagen nærmere, kan jeg varmt anbefale bogen ”Dead aid”. Den er skrevet af Dambisa Moyo. Hun er en verdenskendt økonom og oprindeligt fra Zambia. I hendes bog skriver hun om, hvordan velgørenhed har været med til at ødelægge Afrika de sidste mange år.

Jeg vil slutte af med dette citat, som er værd at tænke over og som passer utroligt godt på denne problemstilling omkring filantropi:

“If a surgeon is about to operate on me, I’m not all that interested in whether he has good intentions. I hope he doesn’t have evil intentions, but I’m much more interested in whether he knows what he’s doing. People have a double standard about aid.”

William Easterly – author and New York University economics professor

PS: Skriv endelig en kommentar nedenunder. Jeg vil meget gerne høre DIN holdning.

 

Hej! Velkommen til bloggen. Mit navn er Gustav og her skriver jeg om en af mine interesser - Online Marketing.

11 comments On Velgørenhed skader Afrika

  • Tusind tak for et rigtig fint indlæg til eftertanke 😉
    Men Gustav, hvordan kan du være sikker på at Kiva er, hvad det giver sig ud for at være ? http://www.cgdev.org/blog/kiva-not-quite-what-it-seems
    Burde du ikke hellere tage ned og donere pengene personligt ?

    • Også en god side til hvilke organisationer der ønsker at skabe længervarende vækst verden over: http://www.thelifeyoucansave.org/Where-to-Donate
      Derudover også en super provokerende gennemgang af de forskellige indvendinger til, hvorfor man skal donere : http://www.thelifeyoucansave.org/Learn-More/Common-Objections-to-Giving

      • Hej Thomas,
        Tak for dit spørgsmål.

        Organisationen Thelifeyoucansave er grundlagt af Peter Singer, som er en stor filantropist. Derfor er det kun forståligt, at han roser velgørenhed på deres egen hjemmeside 🙂
        Der bliver også skrevet om Kiva på hjemmesiden, som de synes er et spændende tiltag.

        Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at stille dem.
        mvh Gustav

    • Hej Ida,
      Jeg er glad for at du synes om det. Jeg er glad for at det har skabt eftertanke. 🙂

      I forhold til Kiva er jeg ikke urolig. Som lånegiver køber man en obligation i et lån, som er givet af det lokale låneinstitut. Nogle gange kan et lån godt forkomme flere gange på siden, hvis ikke det blev fuldt fundet første gange det var på.

      Hvis jeg selv tog derned, ville jeg starte en virksomhed og ansætte af de lokale dernede. Men jeg tror fortsat på, at Kiva er et super godt alternativ, til mange andre filantropiske organisationer.

      Skriv endelig hvis du har flere spørgsmål
      mvh Gustav

  • Jeg synes det er godt dokumenteret og velskrevet. Det giver et helt andet billede, på en ellers så hellig industri, som velgørenhed jo er i de vestlige lande.

  • Jeg synes denne artikel er virkelig god, endelig er der nogen der sætter ord på det egentlige problem. Personligt understøtter jeg ikke Afrikas værkst, og synes ikke om ideen at de skal komme her op, efter at have smagt på vores velstand pga. den teknologi vi smed i hovedet på dem. Dog kan selv jeg se at det er åbenlyst at Afrika har brug for industrialisering, i stedet for medlidenhed.
    Tager man det et skridt videre, kan man sige at Kina snart har overstået den hårdeste del af industrialiseringen, og dermed muligvis begynder at gøre deres arbejdskraft dyrere igen. Dette betyder at den første verden kunne se fordel i at begynde at producere deres varer i Afrika, og dermed give dem adgang til muligheden (på længere sigt) at komme op i vores øjenhøjde, vha. industrialisering.

  • Det er bestemt et interessant emne at diskutere.

    Jeg synes, du er lidt for hurtig til at konkludere at f.eks. u-landsbistand ikke virker, men derimod skader landene. Dit belæg er negative økonomiske tal gennem de seneste årtier, men hvor ved du fra at landene havde været bedre stillet uden den vestlige verdens økonomiske støtte?

    Jeg synes det er langt mere interessant at se på hvordan de afrikanske regeringer vælger at bruge bistanden.

    De der taler for u-landsbistand ville pointere at u-landsbistand kan bruges til at investere i f.eks. bedre infrastruktur, bedre uddannelser, bedre sundhedsniveau og bedre vilkår for landets virksomheder i form at f.eks. lavere selskabsskat. Alt dette vil unægteligt forbedre de afrikanske landes situation og deres konkurrenceevne internationalt.

    Bistandsskeptikere vil pointere at bistanden fungerer som en sovepude for de afrikanske regeringer, og at den blot erstatter investeringer der var blevet foretaget alligevel eller bruges inden for områder, der ikke gavner samfundsøkonomien, som f.eks. militær – men er det vestens fejl?

    Noget andet der kan være interessant at se på at de enorme handelshindringer f.eks. EU har opsat i mod afrikanske lande. Afrika kan i langt de fleste tilfælde producere eksempelvis landbrugsprodukter langt billigere end vi kan i Europa. For at forhindre dette har EU sat urimelig høj told på lige præcis landbrugsprodukter for at beskytte eget landbrug mod konkurrence udefra. Det betyder at de afrikanske lande ikke kan få gang i deres eksport fordi vi ved brug af urimelige toldmure beskytter vores egne landmænd der får flere milliardær i støtte af EU årligt for at kunne overleve.

    Du nævner tøjindustrien i Afrika og donation af tøj som en ødelæggende faktor i Afrika. Jeg er enig i din pointe, men jeg tror du misforstår hvad der foregår med størstedelen af det donerede tøj. Lad os tage ‘Smid tøjet’-kampagnen foretaget af Røde Kors. Det tøj der bliver doneret ‘går’ til f.eks. afrikanske lande, men det bliver ikke doneret som tøj, men i stedet som penge. Det donerede tøj bliver solgt i genbrugsbutikker, og det tøj der ikke kan sælges bliver solgt som tekstilfibre til virksomheder der kan omdanne tøjet. Tøjet bliver altså omdannet til penge – ikke doneret som tøj til afrikanere. Desuden tror jeg næppe, at det er modeindustrien der skal drive de fattigste afrikanske lande til vækst, men i stedet en masse investeringer der kan skabe grundlaget for en industrialisering, samt at landene får gang i samhandel med andre afrikanske lande såvel som verdensmarkedet.

    Der er meget mere man kunne snakke om, men det var blot et par eksempler. Jeg siger ikke, at du ikke har ret når du siger at u-landsbistand ikke nødvendigvis gavner u-landene, men jeg synes det kan diskuteres hvem der er skyld i at bistanden ikke virker hensigtsmæssigt, og hvorledes man kan ændre på dette. Det er også nemt for f.eks. europæiske lande at sige at de hjælper Afrika gennem u-landsbistand, når de samtidig har enorme toldmure, der er med til at skade landene på anden vis.

    Jeg synes emnet leder op til en diskussion – ikke en definitiv konklusion som den du kommer med 🙂

  • jeg kan ikke finde ud af hvor du har fundet ud af at den vestlige halvkugle har doneret 2.000.000.000.000. usd$ kan du give et link?…

    • Hej Mads,
      Tak for din kommentar. Som jeg også har skrevet, er det efterhånden længe siden, at indlægget er blevet skrevet.
      Jeg kan godt se, at jeg ikke har fået sat kilden på. Jeg kan ikke huske, om jeg så det i en Ted-Talk, eller om jeg muligvis læste det i bogen “Dead Aid” af Dambisa Moyo.

      Jeg håber det hjælper dig,
      Hilsen Gustav

  • Hej Gustav,

    Jeg faldt over din artikel her, og jeg er i færd med at udarbejde et testamente. Jeg er i tvivl om, hvor mine penge vil gøre mest gavn, når jeg engang stiller træskoene, jeg vil gerne høre din mening.

    V.h. Steen.

    • Hej Steen,

      Mange tak for din kommentar. Jeg er meget beæret over, at du kommer til mig med sådan nogle tanker. Men sådanne beslutninger er jeg ikke i stand til at træffe.
      Hvis du har spørgsmål, eller gerne vil have uddybet noget af det som jeg har skrevet, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

      mvh Gustav

Leave a reply:

Your email address will not be published.

Site Footer

Sliding Sidebar